HIKE

hikeI starten af ugen tilbyder vi vores historiske Sydslesvig-hike. Den starter syd for Slesvig, passerer Hedeby og følger Dannevirkevolden vestpå til Valdemars-muren. Turen fortsætter nordpå over heden til Tydal.

Undervejs vil der være levende poster med historier og opgaver, der har relation til det område vi befinder os i. Hikeområdet er rigt på gammel dansk historie, og spejderne møder på deres færd gennem historien bl.a. Saxo Grammaticus, Knud Lavard, Magnus den Gode og Svend Tveskæg… Desuden fungerer de som historikere, der søger at tyde gamle skrifttegn, bygge en model af Valdemarsmuren og tidsbestemmer gammelt træværk…

Hiken er lagt så tidligt på ugen, så spejderne her får en enestående mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af enhederne. Derfor sætter vi også patruljerne sammen to og to, gerne fra forskellige enheder. Der kan vælges mellem følgende ruter:

  1. Dagstur: Foregår kun om mandagen. Ruten er på 10 km på spændende stier langs Dannevirke volden. Der skal påregnes bustransport både ud og hjem. Beregnet til ulve/juniorer.
  2. 25 km: Hike med overnatning i bivuak. Ruten er 25 km på stier, mark- og biveje. Der skal påregnes bustransport både ud og hjem. Beregnet til spejdere.
  3. 35 km: Hike med overnatning i bivuak. Ruten er 35 km på stier, mark- og biveje. Der skal påregnes bustransport ud. Beregnet til store spejdere/seniorer.

Overnatningen foregår samlet for alle hold på hver af de to ruter. Hver gruppe medbringer selv udstyr til bivuakering samt proviant der kan tilberedes over bål. Der forefindes rafter og brænde samt vand på begge overnatningspladser.

Det vil i forbindelse med hiken være nødvendigt med bustransport. Dette skyldes, at startstedet ligger lidt syd for Slesvig. Priserne for bustransporten pr. person er ca. 10 € (afhængig af den valgte rute), men priserne kan svinge lidt afhængig af, hvor godt vi kan fylde busserne op.

Da der kun indgår levende poster på hikeruten, er vi meget interesseret i at få nogle hjælpere med ud på posterne for at give en hånd med. Der er mulighed for at bestemme hvilken dag, der passer bedst – mandag eller tirsdag. Interesserede ledere kan skrive sig på hiketildmeldingen, I vil så blive kontaktet i løbet af én af de første dage på Centerlejren for nærmere information.

Hvis I ønsker at deltage i Sydslesvig-hiken, beder vi jer om at udfylde online-hiketilmeldingen i får tilsendt 6 UGER FØR LEJRENS STARTogså selvom I ikke skal med på hike.

NB: Bustransport til hiken er ikke inkluderet i lejrafgiften.